Beatrice Heusers Flawed Strategy: Why the West Keeps Losing Wars 

Beatrice Heuser er et af mine forbilleder. Hun blander statskundskab og historie og har en klar og tydelig pen. Jeg har mange gange haft fornøjelsen af at deltage i møder med hende, og beundrer hendes klare strategiske blik. Dette deler hun i hendes bog Flawed Strategy: Why the West Keeps Losing Wars  .

Flawed Strategy: Why the West Keeps Losing Wars  er ikke blot endnu en bog om Vestens militære fiaskoer. Den er et frontalangreb på selve den måde, Vesten tænker strategi på. Heusergør op med det, hun kalder “den rationelle illusion” – forestillingen om, at man kan analysere, planlægge og styre krig som et teknisk problem.

Hun spørger: hvorfor taber vi, når vi har overlegne ressourcer, efterretninger og teknologi? Svaret, siger hun, er enkelt – men fundamentalt: fordi vi har gjort strategi til et spørgsmål om analyse frem for dømmekraft.

Heuser viser, hvordan den vestlige strategiske tradition efter 1945 blev domineret af behaviorisme, systemanalyse og rational choice-modeller. Fra RAND Corporation til nutidens “effects-based operations” har beslutningstagere forsøgt at håndtere krig gennem modeller, grafer og scenarier – og derved mistet sansen for det uforudsigelige, politiske og menneskelige. Den strategiske proces er blevet teknokratisk: man producerer rapporter og dashboards, men glemmer, at fjenden også tænker, frygter og handler.

Et centralt argument i bogen er, at Vesten har forvekslet analyse med forståelse. Data, målinger og algoritmer kan ikke forklare krigens dynamik, fordi den udspiller sig i et felt præget af vilje, lidenskab og tilfældighed – det, Clausewitz kaldte krigens “bemærkelsesværdige treenighed”. Heuser minder os om, at strategi ikke er en videnskab, men en dømmekunst: evnen til at træffe beslutninger i usikkerhed og at koble midler til mål under politisk pres.

Hun dokumenterer, hvordan denne rationelle forblændelse har udspillet sig i praksis. I Irak og Afghanistan førte USA og dets allierede krige uden klart definerede politiske mål. I Libyen blev interventionen præsenteret som en “teknisk” humanitær operation, men uden tanke for, hvad der skulle ske bagefter. I alle tilfælde troede beslutningstagere, at moderne teknologi og præcisionsvåben kunne erstatte politisk dømmekraft. Resultatet blev ikke sejr, men vedvarende ustabilitet.

Heuser angriber ikke teknologien i sig selv, men troen på, at teknologi og management kan erstatte strategi. Hun påpeger, at moderne beslutningstagere har vænnet sig til en kultur af præsentationer og “metrics” – hvor man måler alt, men forstår intet. I stedet for at tænke som statsmænd, tænker de som administratorer. Det gør krigen pænere på papiret, men farligere i virkeligheden.

I bogens mest overbevisende afsnit vender Heuser tilbage til de klassiske europæiske strateger: Clausewitz, Thucydid og Machiavelli. De repræsenterer en tradition, hvor krig forstås som en fortsættelse af politik – et menneskeligt og moralsk anliggende, hvor følelser, tilfældighed og magtspil er uundgåelige. I denne optik handler strategi ikke om at finde den optimale løsning, men om at bruge dømmekraft under usikkerhed.

Hun skriver: “The West suffers not from lack of information, but from lack of judgment.” Denne sætning opsummerer bogens projekt. For Heuser er strategisk svigt ikke resultatet af dumhed, men af overdreven tro på rationalitet – en intellektuel hybris, der får ledere til at tro, de kan forudsige og kontrollere en kompleks verden.

Heuser skriver i et klart og engageret sprog, fri for jargon, men med akademisk tyngde. Hun bevæger sig sikkert mellem teori, historie og samtid og demonstrerer, hvordan de samme mønstre går igen fra Vietnam til Ukraine: Vesten vinder taktisk, men taber strategisk.

Bogen er en påmindelse om, at strategi kræver noget, som moderne ledelseskulturer ofte mangler: modet til at tænke politisk. Den tvinger læseren til at genoverveje, hvad sejr egentlig betyder – og til at erkende, at rationalitet alene aldrig kan skabe stabilitet.

Denne bog bør man købe, fordi den ikke bare kritiserer vestlig strategi, men genopliver den klassiske forståelse af, hvad strategi er: en kamp mellem viljer, ikke mellem modeller. Heuser leverer en nødvendig intellektuel renselse for et Vesten, der har forvekslet analyse med forståelse. Flawed Strategy er en bog, som burde ligge på skrivebordet hos enhver politiker, general og embedsmand, der tror, at PowerPoint kan erstatte dømmekraft.

Se flere bøger om strategi.